Snak om det
Når vi som mennesker rammes af nogle af de sværeste ting i livet, som f.eks. alvorlig psykisk eller psykisk sygdom, dødsfald, skilsmisse eller andre livsforandrende omstændigheder, påvirker det alle omkring os, ikke mindst børnene.
Børn sanser stemninger og forsøger at skabe sammenhæng. Hvis det ikke er muligt, og når der ikke bliver talt åbent om det, kommer de ofte til at føle skyld og skam og udvikler mestringsstrategier som ofte misforstås og kan føre til mistrivsel.
Som voksne har vi ofte ikke lært et sprog for at tale om de ting der gør mest ondt, og derfor kan vi have brug for hjælp til at få talt med børnene og hinanden.
”Snak om det ”-samtaler
Som udgangspunkt forløber det over 3 samtaler. I må gerne notere i kontaktformularen at det drejer sig om ”snak om det ”-samtaler, således vi kan booke tid til de første 2 samtaler med det samme.
Den 1. samtale er en forældresamtale. Den varer typisk ca. 90 min. Her er forældre eller andre relevante omsorgspersoner til stede. Børnene deltager ikke.
Samtalen vil have til formål at etablere et trygt rum mellem jer og mig, og samtidig få et overblik over jeres specifikke situation, og hvordan den påvirker jer og jeres børn. Her taler vi også om, hvordan de kommende samtaler skal forløbe, bl.a. hvem der sætter ord på, overfor børnene.
Den 2. samtale er familiesamtale, der finder sted få dage efter forældresamtalen. Den varer typisk 60-90 min. Her deltager børnene sammen med forældre og/eller øvrige omsorgspersoner.
Samtalen vil have til hensigt at skabe åbenhed og samtale om netop det, der er svært i jeres familie.
Den 3. samtale er ligeledes en familiesamtale. Den afholdes 4-6 uger efter samtale nr. 2. Formålet med denne samtale er at samle op på hvordan det er gået siden sidst, samt tilsikre der ikke er noget der stadig er usagt og at der ikke er ubesvarede spørgsmål. Typisk varighed er mellem 30-60 minutter.
Links & relevant litteratur
Under familiesamtalerne vil børnene altid have mulighed for at trække sig og vælge ikke at deltage aktivt i samtalen. Nogle børn vil gerne lege eller tegne i lytteafstand og indimellem sige lidt, mens andre deltager aktivt og medlevende.
Hvis du vil vide mere om ”Snak om det” kan du søge viden på Karen Glistrups hjemmeside: www.snakomdet.dk/
Her kan du også finde links til relevant litteratur. Blandt andet kan “snak om det…med alle børn” og ”Hvad børn ikke ved… har de ondt af” anbefales.