Individuel terapi

Rigtig mange mennesker benytter sig af individuel psykoterapi i en kortere eller længere periode i livet. Det kan være, at man er inde i en udviklingsproces, eller måske oplever man forskellige problematikker eller udfordringer, som skygger for glæden og påvirker livskvaliteten negativt.

Det er ikke altid, man selv kan sætte ord på, hvorfor man har ’ondt i livet’, eller hvorfor man føler behov for udvikling. Nogle mennesker befinder sig i sorg efter en konkret episode som for eksempel sygdom, dødsfald, skilsmisse eller ulykke, mens andre mennesker kan føle, de står stille og har behov for udvikling. En tredje gruppe mennesker føler sig måske helt tomme indeni og har svært ved at udtrykke, hvad det er, der frustrerer eller gør ’ondt’.

Min praksis

Vi har alle en psykologisk arv, som påvirker den måde vi tænker, føler og handler på. Psykoterapi kan give en øget forståelse for sammenhænge mellem handle og reaktionsmønstre og dermed en større selvindsigt. Nogle kommer i terapi for at få svære følelser til at gå væk, det er desværre sjældent så nemt. Terapien kan derimod være med til at du kan slutte fred med følelserne og få et blik for de livsomstændigheder netop du er i.

For at kunne få et godt udbytte at psykoterapi, er det helt afgørende at der etableres en fortrolighed mellem klient og terapeut. Jeg vil igennem nærvær og autenticitet, forsøge at skabe et rum, hvor du kan være dig selv, med alt hvad du indeholder.

Uanset dine bevæggrunde til at gå i terapi er du velkommen, som du er.

”Terapi handler ikke om at forandre sig, men om at finde ind til kernen i sig selv.”
Scroll til toppen

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.