Parterapi

Vi lærer os selv at kende i samværet med andre. Noget af det vigtigste for vores velbefindende og mulighed for udvikling er vores relationer til hinanden – og ikke mindst, til vores partner.

Konflikter, manglende nærvær eller mistillid er eksempler på hvad der i et parforhold slider på både energi og kærlighed. Hvis det menneske, der står dig nærmest, også er den person, der gør dig mest ulykkelig, kan det være svært at huske på og mærke, hvad det var, der bragte jer sammen.

Min praksis

I parterapi tager jeg udgangspunkt i at du og din partner er to forskellige mennesker med hver jeres psykologiske bagage, ønsker, drømme og behov.

Når vi ikke taler hensigtsmæssigt sammen om de uoverensstemmelser og forskelligheder, som der altid vil være i et parforhold, medfører det ofte, at lysten til nærhed og intimitet gradvis forsvinder. I parterapien arbejder vi med at blive bedre til at tale sammen, opnå større selvindsigt og forståelse for hinanden.

Parterapi kan være med til, at I finder en god og tryg måde at tale sammen på, så I begge føler jer mødt, respekteret og forstået.

Emner kan for eksempel være:

Start forløbet her

Samarbejde & tålmodighed

Der er forskel på, hvor lang tid et parterapeutisk forløb varer, nogle klarer sig med en enkelt eller få samtaler mens andre forsætter i længere forløb. Fra gang til gang vil vi aftale hvad der passer til jer.

Det tager tid at skabe forandringer, hvor uhensigtsmæssige mønstre er groet fast, og man skal derfor forvente, at et parterapeutisk forløb er en proces, der tager tid.

Når I går i parterapi kan I ikke samtidig gå i individuelle forløb hos mig. Hvis det er nødvendigt for en eller begge parter, hjælper jeg gerne med at henvise til en kollega.

Scroll til toppen

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.