Vi mister alle fodfæste af og til, glemmer hvad vi i virkeligheden synes er vigtigt og mister fokus på dét vi gerne vil med vores liv, – og det kan der heldigvis gøres noget ved.
Terapi kan være en støtte til at forstå egne behov, følelser og handlinger, samt opdage og forandre mønstre, der måske ikke længere er hensigtsmæssige. Uanset om det drejer sig om akut opstået krise, livstemaer eller et ønske om at øge livskvaliteten, så er du/I velkomne hos mig.
Jeg tilbyder samtaler i et trygt og fortroligt rum. Her er tid til at undersøge og fordybe dig i det, der optager dig lige nu.